Uddannelsen alle vil have, men som ingen må få

Oprettet d.

Der er noget, vi virkelig ikke forstår - læs lige med her:

Vi har beskæftiget os med Krise- og Kollegastøtte i mange år – rigtig mange år. Og i alle årene har vi mødt en hel masse utroligt søde mennesker, som ofte har følt sig psykisk belastede på deres job. De har følt sig slidte, trætte, nedkørte og belastede, simpelthen fordi de passede deres job og tog deres arbejdsopgaver alvorligt. Med andre ord kunne man vel godt sige, at de alle sammen har været super duper gode medarbejdere på deres respektive arbejdspladser. Vi har også mødt mennesker, som slet ikke har haft det som beskrevet ovenfor, men som kunne se, at deres kollegaer havde det sådan. Og her skal vi skynde os at sige, at det har været mennesker fra mange forskellige arbejdspladser. Vi har beskæftiget os med offentligt ansatte i både kommuner, regioner, styrelser og ministerier, ligesom vi også har arbejdet sammen med mennesker ansat i en bred vifte af private virksomheder.

Kom nu til sagen, tænker du måske, og det gør vi så nu! Fælles for nærmest alle dem vi har mødt, talt med og arbejdet sammen med er, at de gerne ville gøre noget, for dem, der oplevede psykiske belastninger i deres arbejde. De ville ønske, at der var et tilbud på arbejdspladsen, så alle kunne få hjælp, når de trængte. For de kunne nemlig godt se, at det ville gavne medarbejderne og så sandelig også arbejdspladsen. De kunne nemlig få gladere medarbejdere, der med adgang til hjælp på arbejdspladsen kunne trives og undgå sygemeldinger.

En løsning på problemet kunne være at få Krise- og Kollegastøttemedarbejdere på arbejdspladsen. De kan nemlig alt sådan noget med kriser, stress og belastninger. De fungerer simpelthen som ressourcepersoner på den enkelte arbejdsplads, og er dem deres kollegaer kommer til, når noget vil svært eller belastende. Og skal man skære det helt ud i pap, så kommer den enkelte medarbejde og får sig en snak med én af arbejdspladsens Krise- og Kollegastøttemedarbejdere, som er uddannet i både stress- og krisesamtaler. På den måde kan rigtig mange ting gribes, inden de vokser sig store og måske i sidste ende fører til sygefravær i kortere eller længere tid.

Se mere her