3 ting du aldrig må sige til kriseramte mennesker

Det at ville hjælpe et menneske, der er i krise eller et menneske, der har det svært, er heldigvis naturligt for mange. Og som vi plejer at sige, så kan alle mennesker gøre en forskel og hjælpe en kriseramt – det er bare at springe ud i det. Hellere forsøge at gøre noget end slet ikke at gøre noget. For hvis vi af frygt for at gøre noget forkert, slet intet gør – ja, så svigter vi de kriseramte big time.

Når man nu springer ud i det, kan det være hjælpsomt at vide, at der er enkelte formuleringer, man helst skal holde sig fra, når man taler med mennesker i krise. Og det er disse formuleringer, jeg vil gennemgå for dig i dette blogindlæg – så lad os bare komme i gang, så du kan blive endnu bedre til det, du allerede gør. Inden jeg kaster mig ud i det, vil jeg lige slå fast én gang for alle: vi har sikkert alle sammen brugt samtlige, af de formuleringer, jeg vil gennemgå, flere gange overfor kriseramte. Her er det vigtigt at huske, at det var gjort i bedste mening, og at det aldrig er for sent at blive klogere til en anden gang.

1.     ”I det mindste så…. / ”det er da godt at…”
For år tilbage havde jeg en ung kvindelig klient gående hos mig. Hun havde mistet sit barn kort efter fødslen, fordi barnet var født med store misdannelser. Et af hendes største problemer var, at hendes pårørende forsøgte at hjælpe hende med ovenstående formuleringer. Det kunne fx være: ”I det mindste så nåede du da ikke at få ham med hjem fra sygehuset – så ville det have føltes meget værre” Hun blev også mødt med holdningen: ”Det var da godt, at han fik fred, så han ikke skulle leve et uværdigt liv” Jeg kan godt afsløre, at min klient ikke synes, at der var noget som helst godt i hendes situation, og at hun bestemt ikke følte sig mødt og forstået af sine nærmeste.

2.     ”Det er ingenting i forhold til…”
I eksemplet ovenover følte den kriseramte kvinde sig ikke mødt og forstået. Sandsynligheden for, at en kriseramt heller ikke vil føle sig mødt, hvis du sammenligner med andres situation, er overhængende stor. Vi vil som hjælpere ofte gerne finde noget positivt at servere for mennesket i krise, fordi vi tænker, det er en hjælp. Men faktum er, at et menneske i krise har brug for at blive lyttet til og fortælle, hvordan det er at være vedkommende. Og det kan være svært for hjælperen at mærke, at man ikke kan fjerne ubehaget hos et andet menneske. Heller ikke selvom man forsøger at sammenligne med værre situationer. Her kan det hjælpe dig at huske dig selv på, at det at tale med kriseramte mennesker i højere grad handler om at VÆRE noget - langt mere end om at GØRE noget.

3.     ”Hvis jeg må give dig et godt råd…”
Nu bliver det en lille smule kontroversielt. Er det ikke sådan, at essensen af at hjælpe er at komme med gode råd? Nej, ikke når det gælder kriseramte mennesker. Som det allerede er slået fast flere gange, er det vigtigt at lytte og at være empatisk og anerkende. Det er faktisk DET vigtigste. Mennesker i krise er ofte forvirrede og oversvømmet af mange følelser, fordi de står i en situation, de aldrig har stået i før. Når man har det sådan, kan man ikke rumme en hel masse gode råd, og man kan da slet ikke omsætte dem og bruge dem til noget. Så slå bare ørerne ud, og gem dine råd – for de er sikkert gode. Det er bare ikke nu, de skal bruges. Og så lige til sidst: selvfølgelig må du give et godt råd, hvis du bliver spurgt direkte.

Hvis du vil vide endnu mere om kriseramte mennesker, få endnu flere værktøjer og blive klædt endnu bedre på, så kan du se vores kursus her.

Kurset er for alle, og vi garanterer, at dit syn på kriser, traumer og samtaleteknik er helt opdateret efter sådan en dag.

Ziggie – direktør og psykotraumatolog hos KANT PSYK