ALLE kan reagere på sådan en forfærdelig hændelse

Oprettet d.

Søndag aften skete noget helt forfærdeligt i shoppingcentret Field’s på Amager. En mand skød rundt på flere lokationer i centret, hvor han dræbte 3 og sårede 4, som nu er i kritisk tilstand.

På gerningstidspunktet var der mange mennesker til stede i Field’s. Så rigtig mange mennesker, både børn og voksne, har været vidne til hændelsen på forskellig vis. Alle tilstedeværende i Field’s har skullet redde sig selv og hinanden i sikkerhed, og usikkerheden omkring hændelsens omfang har fyldt rigtig meget.

Mange, der har været i sådan en situation, har efterfølgende brug for krisehjælp. Det bliver der heldigvis også sørget godt for, så de involverede kan få den hjælp, de har brug for.

Det er dog meget vigtigt at understrege, at alle i princippet kan reagere på sådan en forfærdelig hændelse. Det vil sige, at både vi og du, der læser dette, kan reagere på hændelsen i Field’s. Det gælder, selvom vi ikke var til stede, og også selvom vi ikke kender nogen, der var til stede. Det handler nemlig om identifikation. De fleste af os kommer fra tid til anden i et shoppingcenter. Nogle af os var måske lige kommet hjem fra et, mens andre havde planer om en shoppetur men blot ikke var kommet afsted endnu. Andre igen havde måske ikke sådanne planer men er vant til, at det generelt er trygt at færdes i Danmark.

Derfor kan vi fuldt ud identificere os med de involverede og tænke: ”Det kunne have været mig” eller ”Det kunne have været mine børn”. Og hånden på hjertet, det kunne det jo også, så derfor er der ikke noget at sige til, at vi kan reagere, som om det nærmest var os. Det er helt forklarligt.

Reaktioner som nedtrykthed, tendens til gråd, koncentrationsbesvær og tanker, der kredser om det skete, vil derfor være almindeligt at opleve nu og i de næste dage. Det kan også være, man har svært ved at sove og generelt føler sig rastløs. Og det hele er helt normalt, menneskeligt og forklarligt. Når der sker noget så forfærdeligt som skyderiet i Field’s, er det normalt, at vi skal bruge lidt tid på at forstå, hvad der er sket, og at det overhovedet er sket. Vores hjerner skal bruge tid på at behandle det.

Vi opfordrer klart til, at man deler med nogen, hvordan man har det. Tal med nogen – din familie, dine venner eller dine kollegaer. Fortæl dem, hvordan du har det, og hvad du er optaget af i tankerne. Spørg også gerne dem, hvordan de har det. Det er rart at mærke, at man ikke er alene om sine tanker og følelser.

Børn kan have særlig svært ved at forstå det. Så udvis stor omsorg og tålmodighed med dem. Lad dem tale og lyt til dem, selv om de fortæller det samme igen og igen. Besvar deres spørgsmål og understreg hele tiden, at du er der for at passe på dem

Og sidst men ikke mindst skal du vide, at dine reaktioner med stor sandsynlighed klinger af hen over de næste dage. Og uanset hvad, er det ikke farligt – det er ofte ubehageligt, men ikke farligt. Husk det!

Tal sammen og spørg hinanden!!!

De bedste hilsner

Ziggie & Henrik