Om kurset og metoden
Akut krisehjælp er et kursus i praktisk krisehåndtering. På kurset arbejder vi med alt det, du skal vide, når du vil hjælpe et menneske, der er i akut krise. Og du får samtidig effektive værktøjer til at varetage krisehåndteringen i den efterfølgende periode.
Du bliver klædt på både teoretisk og praktisk. Det betyder selvfølgelig, at du får en hel masse viden om krisepsykologi, krisereaktioner, følelser og chok. Men det betyder også, at du får viden om de mest praktiske forhold. Vi kommer nemlig med en lang række anbefalinger – lige fra håndtering af mennesker i chok til din egen fremtoning og til tid og sted for en samtale.
For at du skal føle dig helt tryg ved situationen, arbejder vi også med, hvordan du bedst tackler kontakten og mødet med det kriseramte menneske. For der er nok at være opmærksom på, og derfor stiller også skarpt på det.
Endelig lærer vi dig metoden Kort KriseSamtale (KKS). Den er udviklet til de samtaler, der kan blive brug for på lidt længere sigt - altså når den akutte fase er ved at være forbi. Metoden egner sig til samtaler, der ikke må tage for lang tid, men som alligevel skal være støttende, hjælpsomme og værdifulde.
Alt i alt bliver du klædt fuldstændigt på af Ziggie & Henrik, og efter denne kursusdag er du ikke længere i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre, når et medmenneske er kriseramt.
Kurset henvender sig til alle professionelle mennesker, der har brug for teoretisk og praktisk viden om akut krisehjælp. Det betyder, at du ikke skal have en bestemt uddannelse eller nogen bestemt forhåndsviden for at melde dig til.