Derfor tiltrękkes du af True Crime
...og du skal ikke skamme dig over det.
Gennem de senere år er der kommet et enormt fokus på voldsomme forbrydelser i medierne. Og det skyldes, at flere opsigtsvækkende retssager afvikles på samme tid. Fælles for retssagerne er, at de omhandler grufulde forbrydelser mod piger og kvinder.
Vores retssystem er sådan bygget op, at vi som borgere har ret til at få indblik i, hvad der foregår rundt omkring i retssalene, og hvorfor gerningspersoner dømmes som de gør.
Medierne er med til at håndhæve den ret for os alle sammen. Men – de forbrydelser, der er blevet begået i de verserende retssager, er voldsomme, uforståelige og gruvækkende, og vi får hurtigt kendskab til voldsomme detaljer.
På trods af voldsomheden hører du måske til dem, der følger tæt med. Måske følger du journalisternes liveblogging fra retssalene, og måske vil du endda gerne selv overvære retssagerne og høre om endnu flere detaljer.
Flere spørger sig selv, om man overhovedet kan tillade sig det – altså at drages mod at følge med i sagerne og få styr på detaljerne. Nogle skammer sig endda over det og indrømmer helst ikke, at de har det sådan. For det er vel ikke okay, når andre er blevet tilføjet skade, har lidt overlast og måske endda har mistet livet.
Men der er faktisk gode forklaringer på, at vi tiltrækkes af viden om voldsomme forbrydelser og gerningspersonerne bag dem.
Lad os dele forklaringen op i to. En del, der handler om vores overlevelse som art. Og en del, der handler om vores retfærdighedssans og retsfølelse.
Første del af forklaringen er, at mennesket som art arbejder for sin egen overlevelse. Så når nogen eller noget arbejder imod det, fanger det som udgangspunkt vores opmærksomhed.
Når en gerningsperson er tiltalt for forbrydelser, der er farlige for andre mennesker, bliver vi opmærksomme. Opmærksomheden rettes mod forbrydelsen og gerningspersonen – simpelthen for få os til at afklare, om det skete også kunne ske for os selv.
Og for at kunne afklare det, vil vi gerne se gerningspersonen og vide, hvad det er, vedkommende er tiltalt for – altså detaljerne i forbrydelsen. På den måde drages vi mod navn, udseende, omfang og andre detaljer – også selvom det er voldsomt og umenneskeligt.
Med andre ord beder vores system os om at passe på os selv og vores afkom ved at se og undersøge, hvordan trusler og farlighed kan se ud.
Anden del af forklaringen er, at det danske retssystem hviler på gennemsigtighed og retfærdighed.
Når man har forbrudt sig imod loven, skal man straffes. Og vi har som befolkning lov til at få indblik i, hvilken straf de dømte bliver tildelt og ikke mindst hvorfor.
Derfor er det også naturligt, at mange af os har en ganske veludviklet retfærdighedssans. Vi vil gerne have bekræftet garantien om, at samfundet nok skal tage sig af gerningspersonerne og give dem en passende straf – og for at kunne det føler vi med i sagerne, selvom de er voldsomme.
På den måde kan man også sige, at vi går ofrene og de forurettedes ærinde. Vi vil gerne sikre os og være med til at håndhæve, at gerningspersonerne får en passende straf. Også for at yde netop ofrene respekt.
Drages du mod virkelige forbrydelser – selvom de er voldsomme, grufulde og umenneskelige – er der ikke noget galt med dig. Du er i gang med at undersøge, hvordan farlige mennesker er og gør – med din egen overlevelse for øje. Derudover er det måske også vigtigt for dig at vide, at vores retssystem fungerer efter hensigten ved at høre om sagen med de detaljer, den måtte indeholde.
Vi håber, at du med den viden bedre kan navigere rundt i dækningen af voldsomme retssager, når de fylder meget i medierne.