Få dit kursus betalt
Hvis din arbejdsplads ikke har mulighed for at betale dit kursus, kan du søge en af de mange kompetencefonde, der er knyttet til arbejdsmarkedet.
Mange har mulighed for at søge en kompetencefond om betaling for et kursus, og det afhænger naturligvis af, hvor og hvordan du er ansat.
Her har vi samlet en række af de kompetencefonde, hvor der kan søges uddannelsesmidler.
Du finder al den information, du skal bruge i din ansøgning under det enkelte kursus.
For en god ordens skyld vil vi lige nævne, at vi ikke kan hjælpe dig med selve ansøgningen, men der sikkert hjælp at hente på din arbejdsplads. Spørg fx din leder eller i jeres HR-afdeling.
Vi glæder os til at møde dig 🧡🖤🧡
De bedste hilsner
Ziggie & Henrik
Den Statslige Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond er din mulighed for at udvikle dine kompetencer til fremtiden. Fonden er aftalt i overenskomstforliget mellem de statslige overenskomstparter. Den er til for dig, der er ansat i staten. Læs mere her.
Den Regionale Kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond er etableret ved overenskomstforhandlinger og omfatter medarbejdere ansat i en lang række fagforbund. Læs mere her.
Den Kommunale Kompetencefond
For at kunne få tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond skal du være kommunalt ansat, og du skal være omfattet af en overenskomst mellem KL og en af de faglige organisationer, der er med i aftalen. Læs mere her.
Andre kompetencefonde
Foruden de tre ovennævnte findes der en lang række andre kompetencefonde, der kan søges. Nogle ligger hos fagforeninger og A-kasser, mens andre ligger i større erhvervsorganisationer. Spørg din leder eller i HR-afdelingen på din arbejdsplads. Så kan de sikkert pege dig i den rigtige retning.