Sådan dealer du bedst med krigen mentalt

Som vi skrev på vores facebookprofil i aftes, er verden vendt på hovedet. Man kunne også fristes til at sige, at den er dybt forandret og på mange måder ikke-genkendelig. Langt de fleste af os nulevende har ikke oplevet krig i den skala på europæisk jord – heldigvis. De nulevende danskere, der oplevede 2. verdenskrig, var børn dengang og oplevede dermed ikke krigen med voksne øjne. Kort sagt er det her simpelthen en helt ny situation, og det kan mange af os sagtens mærke. Derfor har vi samlet 5 gode råd til, hvordan du dealer med den nye situation, så du samtidigt forsøger at passe godt på dit mentale helbred.

1. Erkend, at frygt er en overlevelsesforanstaltning
Vores fornemste formål som mennesker her på jorden er at overleve og bringe arten videre. Derfor indeholder vores hjerner en struktur, der konstant hjælper os med at scanne omgivelserne og opdage farer, der kan true vores overlevelse. Det er smart! Når en trussel er identificeret, igangsættes den såkaldte frygtrespons. Det betyder med helt almindelige ord, at vi bliver bange og dermed bliver i stand til at flygte fra det farlige. Din hjerne har derfor med stor sandsynlighed registeret krigen som farlig og derfor gjort dig bange. Tænk på det som noget naturligt, der i sidste ende hjælper dig.

2. Skru ned for nyhedsstrømmen
I disse tider er nyheder tilgængelige hele tiden. Der er nyheder overalt, og de kan tilgås hele tiden. Det betyder også, at krigen hurtigt kan komme til at fylde det hele i din dag og dit liv. Her gælder det om at finde et fornuftigt leje, så krigen på den ene side ikke kommer til at fylde alt, og at du på den anden side stadig holder dig fornuftigt orienteret om situationen. Du kan fx beslutte dig for at læse nyheder på bestemte tidspunkter, så du ikke ”kommer til” at tjekke hele tiden og på den måde overbelaste dig selv med skræmmende og hjerteskærende billeder og tekst.

3. Flyt dit fokus
I tråd med at skrue ned for nyhedsstrømmen skal du også øve dig i at flytte dit fokus. Du skal ganske simpelt lave noget, der ikke har med krigen at gøre. Du kan ordne din have, dyrke motion, gøre rent, se Tv-serier eller andre ting, som du kan lide at gøre, og som du plejer at gøre. Det er vigtigt, at du i den her meget særlige situation også holder fast i det normale og det, du finder glæde i. At gøre ting, du kan lide, og som du plejer at gøre, vil blive registreret som ufarligt i din hjerne og få dit centralnervesystem til at falde til ro.

4. Tal sammen
Mange mennesker finder hjælp og støtte i at tale med andre om det, de er bange for. Ved at sætte ord på frygten kan du opdage, at du ikke er den eneste, der er bange. Sammen med venner, familie og kollegaer kan du skabe forskellige muligheder for at mødes omkring, at det er okay at være bange, vred og frustreret og på den måde få afløb for både dine tanker og følelser, som ellers kan fylde rigtig meget.

5. Gør noget
Det er helt almindeligt, at man i krisesituationer kan mærke trang til at gøre noget. Derfor kan det sagtens være, at du føler dig rastløs og får lyst til handle på den ene eller anden måde. Og det skal du endelig gøre. Du kan fx give et bidrag til de mange indsamlinger, der skal hjælpe Ukraine. Eller du kan åbne dit hjem for ukrainske flygtninge. Det er helt op til dig – du skal gøre det, du har det allerbedst med. Og husk så, at trangen til at sætte handling på i krisetider også hænger sammen med vores dybtliggende og altoverskyggende overlevelsesinstinkt. Vi er bygget til at kæmpe og komme igennem svære tider.

De bedste hilsner

Ziggie & Henrik