#9 Stress - et misbrugt ord
Vi lever i en verden fyldt med kalendere og ure. Mere og mere er bundet op på tiden, og det bliver vigtigere og vigtigere i vores samfund, at mest muligt produceres på kortest mulig tid. Derfor er vi mange, der har travlt – travlt med at gøre det, som samfundet vil have og konstant opfordrer os til. Vores kalendere er ofte fyldt fra morgen til aften med tusindvis af gøremål kun afbrudt af den transport, der måtte være mellem dem. Heldigvis kan transporttiden udfyldes med telefonopkald, vi ellers umuligt ville kunne nå. Ellers ville tiden jo nærmest være spildt for os, der så gerne vil gøre det godt.
For nogle uger siden var jeg i en forsamling i arbejdsmæssig sammenhæng, hvor det var helt tydeligt, at alle havde meget travle liv. Vi skulle være sammen i et par dage, så derfor var der god tid til at gøre observationer. Der blev konstant talt i telefon, kigget i kalender, truffet aftaler osv., alt imens de fleste bevægede sig rundt i hurtigt tempo. Faktisk blev alting gjort meget hurtigt i de to dage, vi var sammen. Udtrykkene ’’en hurtig kop kaffe’’, ’’en lille pause’’, ’’en hurtig bid mad’’ blev flittigt brugt af rigtig mange.
Et andet ord, der også blev anvendt rigtig meget i løbet af de to dage, og som faktisk er endnu mere interessant, var ordet ’’stress’’ – og afledninger heraf, fx ’’stresset’’ og ’’stressende’’. Det var virkelig interessant og nærmest spektakulært, at netop dette ord blev brugt i flæng. For det gjorde det. Det blev virkelig brugt hele tiden. Med al respekt for, at det kan være svært at se på folk, om de er stressramte og ikke mindst i hvor høj grad, så ingen af disse mennesker syge ud. De lignede ikke nogen, der havde stress – de lignede nogen, der havde meget travlt. Og ikke mindst så lignede de også nogen, der godt kunne lide at have travlt. De kunne i hvert fald godt lide at italesætte det som stress. Så selvfølgelig kan jeg jo ikke bare med sikkerhed sige, at ingen var stressede i dén forsamling, men jeg tror ikke, at alle, der omtalte sig selv som stresset, rent faktisk var det.
Der er stor forskel på at være stressramt og at have travlt. Meget stor forskel. Og netop derfor synes jeg, det er ærgerligt, at stress-ordet bliver brugt i snart sagt enhver sammenhæng, der er forbundet med travlhed. Det er ærgerligt, fordi stress bliver et ord, vi ikke længere lægger mærke til, når vi hører det. Vi hører det nemlig så ofte, at det er blevet hverdagsagtigt og almindeligt, og dermed ikke noget, vi føler, vi behøver at reagere på.
Størst konsekvenser har det dog for dem, som virkelig er stressramte. De risikerer nemlig at forsvinde helt i mængden af almen travlhed. De er på den konto i fare for at blive forvekslet med et travlt menneske, der blot skal skrue ned for mængden af aktiviteter for at komme på toppen igen. Så enkelt er det desværre ikke.
Dét konstant at ytre sig om at være stresset – vel at mærke når man har travlt – er med til at udhule stressbegrebet. Således bliver det svært, når man virkelig er stressramt at nå igennem til sin omgangskreds og sin arbejdsgiver med sit budskab. Mange er blevet immune overfor ordet, netop fordi det er blevet så hverdagsagtigt og almindeligt at sige. Samtidig er det også blevet sværere at navigere rundt i, hvem der så egentlig er stresset. Dette kan desværre også nemt afføde skepsis, for kan man nu regne med at en person er stresset, når vedkommende siger det? Og er det rigtig stress eller er det travlhed, der er tale om?
Det kan være rigtig svært at finde rundt i – så tænk dig om, og brug stress-ordet med omtanke. Stress bør reserveres til de stressramte og bør ikke bare bruges i flæng af alle os, der bare har meget travlt.
Ziggie - en del af teamet bag KANT PSYK