#16 Derfor skal du ikke tænke dig SÅ godt om
Mange af os er opdraget med at skulle ’’tænke sig godt om’’, ’’tænke grundigt over det’’ eller måske ’’sove på det’’, når man har skullet træffe beslutninger i sit liv – og det er der sådan set ikke noget i vejen med. Det må vel siges at være ganske fornuftigt ikke at træffe forhastede beslutninger, og da især hvis beslutningerne er vigtige og dermed har stor indflydelse på resten af livet.
Problemet opstår, når man begynder at bruge ovenstående strategi i alle mulige andre forhold i livet. Når man adopterer strategien og bruger den på snart sagt alt negativt indhold, der måtte dukke op i tankerne.
Én af mine klienter havde en teenagesøn med en diagnose, og han var meget udadreagerende. Det at skulle gå i skole var meget udfordrende for ham, han havde svært ved at få venner og var også meget svær at have hjemme. Faktisk var hun og hendes mand i tvivl om, hvorvidt deres søn skulle anbringes udenfor hjemmet. Klienten kom til mig, fordi hun var nedtrykt og ikke kunne få ro for sine tanker om sønnen. Tankerne kom til hende igen og igen: ’’hvad nu hvis han skal anbringes’’, ’’hvad nu hvis han aldrig får nogen venner’’, ’’hvad nu hvis han ikke kan gøre skolen færdig’’, ’’hvad nu hvis han aldrig får et arbejde’’. Hun bekymrede sig altså dybt for sin søn, hvilket der ikke er noget at sige til. Det, vi skulle se på og arbejde med, var den måde, hun håndterede de mange tanker.
Den omtalte klient havde nemlig adopteret strategien med at tænke sig godt om. Og det resulterede i, at hun gik og vendte og drejede de bekymringer, hun havde for sin søn. De samme tanker kom til hende igen og igen, og hver gang blev hun nedtrykt og fik ondt i maven og hjertebanken. Med andre ord: uanset hvor godt hun tænkte sig om, og hvor meget hun tænkte frem og tilbage på sønnens fremtid blev intet bedre. Tankerne var der stadig, og hun blev tiltagende trist og modløs. Jeg spurgte hende, hvorfor hun tænkte så meget på sønnens fremtid. Hendes svar var, at hun jo blev nødt til at løse de problemer, der var omkring sønnen. Svaret er interessant, for er der overhovedet tale om problemer, der kan løses?
Hvis man lige læser tilbage i teksten og igen ser på min klients tanker, vil man opdage, at der IKKE er tale om problemer. Der er derimod tale om bekymringer – altså negative tanker om fremtiden, man frygter, bliver til virkelighed. Jeg spurgte også min klient, om hun så var kommet frem til en løsning ved at tænke så meget på disse bekymringer. Svaret var nej – der var absolut ikke kommet nogen løsninger frem, for der er ikke nogen løsninger på bekymringer. Man kan bekymre sig døgnets 24 timer uden at komme frem til en løsning – strategien med at tænke sig godt om virker simpelthen ikke her. Men det er der mange af os, der fejlagtigt tror, og derfor bliver vi ved med at have tankerne fyldt af bekymringer i den tro, at der nok kommer en løsning.
Hvis man ikke skal bekymre sig, hvad skal man så gøre? Svaret er enkelt og måske provokerende: Man skal lade være. Eller det vil sige – man skal lade være at ’’tænke sig godt om’’, når bekymringerne kommer. For det gør de – de kommer til dig, og det kan du ikke gøre noget ved. Men du kan gøre noget ved, hvordan du håndterer bekymringerne, når de kommer. Vælger du at se på dem igen og igen, vende og dreje dem og derved måske endda få endnu flere bekymringer, risikerer du tristhed, nedtrykthed og følelsen af tankemylder, du ikke kan styre.
Løsningen ligger i, at man skal lære sig at afkoble sin opmærksomhed på tankerne og dermed bekymringerne. Dette står netop i kontrast til det, mange af os har lært: at tænke os godt om og dermed have et stort fokus på vores egne tanker. Men faktum er, at det højner den psykiske trivsel at lade bekymringer og tanker være og ikke dykke ned i dem hele tiden. Det hjælper os ikke hele tiden at dykke ned og se nærmere på alt det, der er ubehageligt at tænke på – tværtimod.
Hvad skal du så gøre nu? Først og fremmest skal du læse mit blogindlæg om at styre sine egne tanker. Det er blogindlæg #15. Bagefter skal du gå i gang med at øve dig i at afkoble din opmærksomhed fra dit tankeliv. Du skal øve dig i at se dine tanker udefra, og som noget der bare passerer forbi – lidt ligesom et tog. Du kan godt se, at toget kører forbi og måske endda stopper ved din station, men du vælger selv, om du vil stige på toget eller bare lade det køre.
Øvelsen med at se dine tanker som et tog, der passerer forbi, bør du lave aktivt hver dag. Sæt dig godt tilrette og vær opmærksom på dit tankeliv. Øv dig nu i at se dine tanker udefra og ikke gå ind i dem – lad dem blot passere forbi. Det er okay, at tankerne kommer, at de er der, at de er negative, at de er ubehagelige. Men det er dig, der vælger hvor meget vigtighed, de skal tillægges. Ingen er tvunget til at fordybe sig i tanker – det er okay at lade dem være!
Rigtig god fornøjelse med IKKE at tænke dig godt om :-)
Ziggie – en del af teamet bag KANT PSYK