#10 Dagen derpå - stof til eftertanke
Dagen derpå kan have mange ansigter. Tag fx den 1. januar. Et helt nyt år – lige til at tage hul på og gå i gang med. Sådan en dag kan virkelig give stof til eftertanke. Inden det nye år for alvor går i gang, gør man måske status over det gamle. Hvordan gik det? Bedre end forventet? Eller måske værre? Måske tænker man over, om man var forberedt på dét, året bragte, eller om man blev taget med paraderne nede og overrumplet af ulykker og uheld… Én ting er i hvert fald sikkert, ulykker og uheld sker, når man mindst venter det. Ulykker og uheld sker oftest også på det værst tænkelige tidspunkt og på det værst tænkelige sted. Med andre ord består ulykkens væsen mange gange af tilfældigheders sammentræf. Tilfældighedernes sammentræf forekommer så uforståelige og helt ufattelige. Det passer simpelthen ikke ind i vores billede af verden og ryster vores opfattelse af mening og sammenhæng.
En sådan situation stod vi i i Danmark d. 2. januar 2019 tidligt om morgenen. Det nye år var kun lige skudt i gang, og mange var stadig i gang med at holde ferie. Da den første hverdag i 2019 var mindre end 8 timer gammel, indtraf togulykken på Storebæltsbroen. At der overhovedet sker togulykker i Danmark er for de fleste chokerende. Vi er vante til at tænke Danmark som et sikkert land med sikre transportmidler. Der er styr på det i Danmark, og vi kan læne os tilbage og tænke, at vi er i trygge hænder. Og det er ER vi jo også…. det meste af tiden. Men ulykker sker, uanset hvor godt og trygt et land vi lever i. Det er kun et spørgsmål om tid. Tanken er skræmmende for langt de fleste af os, og mange skubber af samme grund tanken om ulykker væk. Ulykker er ubehagelige at tænke på, og så sker de jo heldigvis så sjældent.
Det er for så vidt korrekt, at vi heldigvis sjældent er omgivet af ulykker, men ét centralt spørgsmål bør vi stille os selv og hinanden igen og igen: Er vi parate, hvis ulykken sker? Findes der planer på arbejdspladsen for ulykker og uheld? Og har vi styr på, hvem der gør hvad, når alarmen går? For det må jo være fundamentet for en god og korrekt håndtering af en given ulykke og dens følger. Er det ikke? Efter ulykker – dagen derpå – bruger vi ofte tid på at analysere, hvordan ulykken blev håndteret. Var der styr på det hele? Gjorde man det godt nok, hurtigt nok og tilgodeså alle parter?
I vores arbejde møder vi ofte mennesker, der siger, at de ikke behøver planer for uheld og ulykker – planer som vi i vores verden kalder beredskabsplaner. Rigtig mange mennesker mener ikke, at de behøver forberede sig, og at de sagtens kan klare situationen ad hoc, for det plejer de. Argumentet for det er oftest, at ulykker jo ikke sker, eller at de meget sjældent sker. Og her kunne vi danskere godt blive en lille smule mere risikobevidste. For en eller anden dag så sker ulykken, som vi troede, aldrig ville kunne ske. I den forbindelse skal nogen stå til ansvar for håndteringen og opfølgningen…. Så hvorfor ikke være beredt og parat?
Ziggie - en del af teamet bag KANT PSYK